HR Partner til AniCura i Danmark

Arbejder du med HR, og har du lyst til at blive en del af en organisation, som du kan vokse med? Dette er jobbet for dig, der har arbejdet et par år efter færdiggørelsen af dine studier, og som elsker at arbejde bredt med HR og med at supportere organisationen. Vi søger en medarbejder, der trives i organisationer, hvor man selv skal tage hånd om udfordringerne og løse dem. HR-afdelingen i AniCura er relativt ny, og derfor er der masser af opgaver at tage fat i. Vi prioriterer drive og hurtighed, og vi søger en person, der ønsker at tage det næste skridt i karrieren. Hvis du vil have en nøglerolle, hvor du kommer til at gøre en stor forskel, kunne dette meget vel være jobbet for dig!

Sted: Hovedkontoret i Herlev, men med stor fleksibilitet i forhold til at arbejde hjemmefra. Du kan dermed bo stort set hvor som helst i Danmark.

Om stillingen

AniCuras ambition er at være den mest attraktive arbejdsgiver inden for dyrlægebehandling. Vi afsætter både tid og ressourcer til at udvikle vore ansatte, for vi ved, at tilfredse medarbejdere er nøglen til at opnå vort mål om den bedst mulige medicinske kvalitet og kundeservice.

I Danmark har vi mere end 20 klinikker, der tager hånd om vore kunder, og vi har fortsat en ambition om at vokse. Dette er en helt ny stilling, der er meget vigtig for vores fortsatte vækst. Du bliver del af et HR-team på snart tre personer, der skal supportere organisationen og dens ledelse i den daglige bestræbelse på at skabe kvalitet.

Du kommer til at arbejde tæt sammen med din nærmeste manager, AniCuras HR-manager i Danmark, samt lederne på klinikkerne. Du vil have stor indflydelse på og arbejde med hele HR-årshjulet og de dertilhørende HR-aktiviteter. Da det er en nyoprettet stilling, vil du også få rig mulighed for at præge dine arbejdsopgaver alt efter interesse og kvalifikationer.

Dine arbejdsopgaver omfatter bl.a.:

  • Support til ledere i AniCura, herunder at bistå dem med HR-spørgsmål, både lette og svære.

  • Arbejde med ledelsesudvikling for at forbedre organisationen og dens tiltrækningskraft

  • Håndtere spørgsmål fra organisationen angående eksempelvis løn, sygdom, rehabilitering og kontrakter

  • Tage initiativ til egne forbedringsprojekter og tage ansvar for deres gennemførelse

  • Være med til at oplære lederne i AniCuras nye HR-system, Workday, som er ved at blive udviklet og implementeret.

  • Besøge klinikkerne i Danmark og skabe gode relationer til managers og personale.

  • Være med til at gennemføre løbende forbedringer af HR-arbejdet i organisationen

Hvem er du?

Stillingen vil ændre sig og vokse over tid. Derfor ønsker vi, at du er en forandringsparat person med en uddannelse inden for HR. Vi søger en person, der både er i begyndelsen af sin karriere og har nogle års erhvervserfaring inden for HR, og som har potentialet til at vokse sammen med os!

Du er en handlekraftig person med masser af drive, som sætter pris på orden og systematik. Du er fantastisk til at arbejde sammen med andre, og du er tilmed en blændende dygtig kommunikator. Da vi konstant er i vækst, møder vi hele tiden nye udfordringer, og derfor er det vigtigt, at du er god til at tilpasse dig, lære nyt og prioritere. Du elsker dyr lige så højt som os, og du motiveres af disse tydelige værdier og af at skabe resultater.

Du taler flydende dansk og engelsk og kan kommunikere med alle.

Om AniCura

AniCura tilbyder et komplet udbud af medicinske og kirurgiske ydelser. Dette omfatter alt fra forebyggende behandling og grundlæggende sygepleje til avanceret diagnostik, intensiv behandling, kirurgi og ortopædi. Vi tilbyder desuden genoptræning, fysioterapi og foderrådgivning samt udvalgte plejeprodukter og dyrefoder.

Vores vision er sammen at skabe fremtidens veterinærbehandling gennem høj patientsikkerhed og tilgængelighed. I Danmark strækker AniCura sig fra Hjørring i nord over Rødding i Syd til København mod øst. Det giver en høj tilgængelighed i form af akut dyrlægebehandling og -pleje døgnet rundt i hele landet.

Hvis du vil vide mere om AniCura, er du velkommen til at besøge vores hjemmeside https://www.anicura.dk/om-anicura/.

Her kan du læse om, hvem vi er, og hvad vi brænder for. Forhåbentlig bliver du snart en del af os på AniCura!

Ansøgning

Du er meget velkommen til at søge stillingen ved at uploade dit CV. Vi holder løbende samtaler, men ansøgningsfristen er 3/6 2022. Bemærk venligst, at vi ikke modtager ansøgninger pr. e-mail. I denne ansøgningsproces samarbejder AniCura med Roi Rekrytering. Ved spørgsmål beder vi dig om at kontakte rekrutteringskonsulent Lina Friberg på lina.friberg@roirekrytering.se

Ansættelse hos: AniCura

Stillingens omfang: fuldtid

Start: Ifølge aftale

Dela på facebook
Dela på twitter
Dela på linkedin

kontakta mig

Vill du att vi kontaktar dig och berättar om våra lösningar? Fyll i formuläret så hör vi av oss!

Boka demo

Vill du ha en rundtur av Workspace Recruit? Boka en demo så visar vi dig hur enkelt det kan vara att hitta rätt kandidat!